INSTRUKS VED

ARBEJDE FOR GEV

Instruks for eksterne håndværkere

og andre besøgende i GEV

Parkering

Køretøjer placeres efter aftale med afdelingsleder og/eller øvrige medarbejdere.


Modtagelse

Arbejde må først påbegyndes efter aftale med lederen for det relevante område – eller dennes repræsentant.


Ophold på GEV’s varmeværk, lager eller øvrige lokationer må først ske efter læsning og kvittering af ”Instruks til fremmede håndværkere”. QR-kode for instruks er tilgængelig ved indgang til og på relevante steder i Driftsområdet samt på de enkelte lokationer.


Faremomenter

Der er hos GEV specielle forhold, som kræver stor forsigtighed og/eller øget opmærksomhed.

Der anvendes brandfarlige, ætsende, sundhedsskadelige/giftige og eksplosionsfarlige produkter, ligesom der flere steder er højspændingsanlæg.

Ved fjernelse af afskærmninger kan der være maskindele med høj overfladetemperatur eller roterende dele.

Ved arbejde på Vandværket og ledningsnet, skal der af hygiejniske årsager udvises stor agtpågivenhed. Se i øvrigt under ”Skærpede regler” på side 2.


VÆR DERFOR ALTID OPMÆRKSOM PÅ SKILTE OG AFMÆRKNINGER.


Tobaksrygning

Det indskærpes, at tobaksrygning er STRENGT FORBUDT overalt på GEV, såvel uden- som indendørs. Forbuddet gælder alle

nikotinprodukter også e-cigaretter og snus.

At arbejde for GEV indebærer INGEN TOBAKSRYGNING mv., uanset hvor arbejdet foregår – også ved mindre opgaver og anlægsprojekter.


Psykisk arbejdsmiljø

I GEV ligger det os meget på sinde, at der er et godt og trygt arbejdsmiljø. Når du er i GEV Huset, forventer vi ligeledes, at du understøtter det gode arbejdsmiljø. Det betyder bl.a., at du holder en god omgangstone og behandler vores medarbejdere med respekt.


Generelle bestemmelser

For alt arbejde gælder nedenstående regler. Du er dog også altid forpligtet til at lave egen risikovurdering, for din egen sikkerhed:

  • Intet arbejde må igangsættes, før du har tilladelse fra afdelingsleder eller dennes repræsentant, og du har den fornødne viden og indsigt til at udføre opgaven forsvarligt og korrekt.
  • Du skal færdigmelde til afdelingsleder eller dennes repræsentant, når arbejdet er afsluttet, og inden du forlader domicilet.
  • Du skal altid anvende påbudte værnemidler og respektere påbudskilte
  • Du skal rette sig efter retningslinjer, udstukket af GEV’s Sikkerhedsudvalg.
  • Du og din arbejdsgiver er ansvarlig for, at alle bestemmelser i Arbejdsmiljøloven samt at Arbejdstilsynets anvisninger og øvrig Dansk lovgivning overholdes


Håndtering af affald

Arbejder man på GEVs faciliteter er det vigtigt at man sorterer affald efter anvisningerne og bruger de dertilhørende affaldscontainere. Alle containere er indikeret med piktogrammer og/eller en vejledning i sortering. Kan man ikke finde en container til sit affald efter endt sortering, er man forpligtet til at selv at bortskaffe det resterende affald på korrekt vis.


Opdages det at affald ikke er håndteret korrekt, vil det blive pålagt en at oprydde / sortere / fjerne affald efterfølgende.


Hvis GEV bliver pålagt en bøde for forkert håndtering af affald, vil denne falde tilbage på håndværker, såfremt det kan dokumenteres at affald tilhører håndværker.

Skærpede regler for fremmede håndværkere og andre eksterne besøgende i GEV

Skærpede bestemmelser

For enkelte arbejdsopgaver, er der specielle regler. Du skal altid følge reglerne. Overtrædelse kan medføre bortvisning fra arbejdspladsen.


Brug af åben ild

  • Du har forbud mod at bruge åben ild eller lave gnistproducerende arbejde i eksplosionsfarlige områder. Disse områder vil være skiltet.
  • Du skal have øget opmærksomhed omkring brandfare på GEV´s områder.
  • Arbejder du i øvrige områder med åben ild eller med gnistproducerende arbejde, så skal du have gennemført og have gældende certifikat for ”varmt arbejde”.


Nedstigning og arbejde i lukkede beholdere og brønde

Du skal følge de gældende arbejdsmiljøregler, ligesom Arbejdstilsynets regler og anvisninger skal overholdes. Konkret skal du ved nedstigning i beholdere og brønde altid have en kollega som opsyn ovenfor.


Arbejde på rørsystemer

Du må kun lave indgreb på rørsystemer eller kabler, uanset mærkning, efter forudgående aftale med afdelingsleder eller dennes repræsentant.

                            

Flugt- og adgangsveje

Du må aldrig spærre flugt- eller adgangsveje med værktøj eller andet materiel.


Uheld

Uanset årsag, opståen eller karakter, skal du straks anmelde alle uheld eller hændelser, til afdelingslederen eller dennes repræsentant.


Hygiejne

Inden du påbegynder arbejde på Vandværk, skal ”Instruks for hygiejnisk adfærd på

vandværket” gennemlæses og kvitteres.


Inden du påbegynder arbejde på Ledningsnettet (vand), skal ”Instruks for hygiejnisk

adfærd ved arbejde på ledningsnettet” gennemlæses og kvitteres.

Revidering og udgave

Denne version af instruksen er revideret og godkendt af Sikkerheds- og Samarbejdsudvalget (SISU) den 13. marts 2023 og træder i kraft samme dag.


René Heiselberg Gier

Direktør

Formand for Sikkerheds- og samarbejdsudvalget hos GEV



Udført/godkendt: 18. marts 2004

Revideret: 21. september 2007

Revideret: 20. februar 2013

Revideret: 15. december 2016

Revideret: 17. januar 2020

Revideret: 11. maj 2023

Revideret: 16. december 2024

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

© copyright GEV 2024.